Når du kommer for at få biopat-vejledning vil vi i samarbejde forsøge at finde frem til de faktorer, der belaster kroppen i hverdagen. Det kan være nuværende eller gamle problemer og kan f.eks. være af fysisk karakter (som en hjernerystelse), eller det kan være mangler af f.eks. mineraler og vitaminer eller belastninger med gigtstoffer. Det kan også være, at det spiller ind, hvilke tendenser til bestemte sygdomme, der ligger i familien og selvfølgelig også hvilke mentale og psykiske påvirkninger, der er i hverdagen.
Biopati/Naturopati er et samarbejde mellem dig som klient og mig som behandler, om at nå frem til en bedre sundhed, ved at forsøge at mindske de belastende faktorer. En konsultation starter med en grundig samtale, hvor vi snakker om de forskellige mulige belastninger. Ved hjælp af kostvejledning, vejledning om tilskud af vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urtepræparater, homøopatiske midler og mælkesyrebakterier vil jeg vejlede om, hvordan kroppen kan støttes til at opnå en bedre helbredsstatus. De præparater, som jeg som biopat anbefaler, er altsammen naturligt baserede stoffer, som kroppen genkender og kan samarbejde med, uden at der udvikles bivirkninger. Nødvendig medicin ordineret af lægen skal man selvfølgelig fortsætte med samtidig. Efter måske en måned vil man følge op på situationen, og se om der er noget der skal ændres eller suppleres med.
Et biopatisk/naturopatisk program består af:
Kostterapi, Vitamin-, mineral- og fedtsyreterapi, Reguleringsterapi, Symbiose terapi og opfølgning.
Kostterapi skal give klienten redskaber til at optimere kosten, så regenerationen bliver bedst mulig. Det handler bl.a. om gode, friske råvarer, gode kulhydrater, gode proteinkilder i tilpas mængde, sunde fedtstoffer og en begrænsning af tilsætningsstoffer, sukker og stimulanser.
Vitamin-, mineral- og fedtsyreterapi sigter på at afhjælpe evt. mangler på disse punkter. Sygdom kan give større behov og terapeutiske doser kan være nødvendigt.
Reguleringsterapi. Her anvendes urte-præparater og homøopatiske midler til at styrke kroppens afgiftning og regulering af organer, til at støtte immunforsvaret og til at bedre klientens generelle tilstand psykisk og fysisk. (Der kan evt. henvises til andre former for alternativ behandling, som øreakupunktur, zoneterapi eller massage for at stimulere kroppen yderligere).
Symbiose terapi søger at genoprette en sund mikroflora på hud, slimhinder, i luftveje og tarmsystemet. Der bruges mælkesyrebakterier med levende bakterier og homøopatiske præparater af mikroorganismer. Immunsystemet søges stimuleret gennem dette.
Opfølgning sker oftest efter 1 måned, for at finde ud af, hvordan klienten har reageret på det der er sat i gang, og for at justere på et evt. videre forløb.
Priser
Første konsultaion og medfølgende behandlingsplan: 810,-
Opfølgende konsultaion: 460,-
Ulla Poulsen • Rolighedsvej 27 Vester Aaby • 5600 Faaborg • Mobil. 29 24 32 02 • post@ullapoulsen.dk